TYNDPLADEBEARBEJDNING

Vi leverer professionelle tyndpladeløsninger til den danske industri, med fokus på pris, kvalitet og leveringssikkerhed.

VORES YDELSER

Vi fremstiller tyndpladeprodukter i alle gængse metaller. Pladerne bliver enten stanset eller laserskåret alt efter kundens ønsker og behov for finish.

Vores robotstyrede laser- og stansecenter holder håndteringsomkostningerne nede, optimerer produktionsprocessen, og giver vores kunder øget fleksibilitet f.eks. ved hasteordrer. Da vi også tilbyder spåntagende bearbejdning, giver det muligheder for f.eks. fræsning, gevindskæring, recesser osv.

De mange års erfaring indenfor tyndpladebearbejdning, giver vore kunder mulighed for at trække på vores viden om tekniske muligheder og begrænsninger. Vi rådgiver gerne under konstruktionsfasen, så emnerne kostoptimeres før produktionen igangsættes.

Vi kan, på baggrund af skitser og/eller prøveemner, fremstille den dokumentation som sikrer, at tegninger og øvrige produktionsdata er fyldestgørende. Ønskes hjælp til konstruktion står vi også gerne til rådighed.

Vi bearbejder alle typer materialer og legeringer som stål, rustfri stål, aluminium, messing og kobber.

SEND EN FORESPØRGSEL

TELEFONNUMMER

+45 70 22 74 04

ÅBNINGSTIDER

Mandag – torsdag kl. 07:30 – 16:00
Fredag kl. 07.30 – 14.00